10-01-12: 10:57 | af: Michelle Kortbek Christensen, mikc@tv2.dk
Foto: ScanpixSpeedwaykører Nicki Pedersen satser alt for den kommende sæson. Hvis der ikke hives medaljer i hus, er det på tide til et karriereskift.
Det fortæller Nicki Pedersen til sporten.tv2.dk.
"Der er ingen tvivl om, at 2012 skal være vinderåret for mig. Og hvis ikke, så skal jeg til at sadle helt om, det er 100 procent sikkert," siger speedwaykøreren om den kommende sæson.
"Men jeg tror på det indtil videre og jeg føler, at der er den gnist, der skal til og en god fornemmelse i maven. jeg har fået blod på tanden igen," siger han.
Dårlige sæsoner bag sig
Den store gejst for den kommende sæson kommer oven på skuffende 2011-sæson, som speedwaykøreren selv mener skyldtes mangel på motivation.
"Selvfølgelig har det noget med motivationen at gøre. Men hvis man heller ikke kører stærkt nok, så er det selvfølgelig heller ikke særlig sjovt. Slet ikke, når man har været deroppe, hvor jeg hr været en gang," siger Nicki Pedersen og uddyber:
"Men jeg har ikke formået at finde farten selv, det har jeg ikke. Men den skal komme her i 2012."
Udskiftning i teamet
Speedwaykøreren modtagog et wildcard til VM-serien 2012, som han ikke selv var i stand til at kvalificere sig til.
Men nu hat den 34-årige kører besluttet at lægge de ting bag sig, som ikke har fungeret de sidste par år. Det er blandt andet også sket ved at han har skiftet ud i sit team.
Her har Nicki Pedersen fyret mekaniker John Jørgensen og tuner Brian Karger.
Nicki Pedersen sluttede som nummer 10 i 2011-serien. Han har vundet VM-serien tre gange tidligere