08-02-10: 04:28 | af: Anders B. Rasmussen
Foto: ScanpixNew Orleans Saints' quarterback Drew Brees sikrede sig natten til mandag karrierens første Super Bowl-trofæ, og blev samtidig kåret som finalens mest værdifulde spiller.
Den 31-årige angrebsstjerne ramte på 32 ud af 39 kast i sejren over Indianapolis Colts, og spillede en fremragende anden halvleg, hvor han blandt andet stod bag to touchdownkast og en vigtig "two point conversion."
"Vi troede bare på os selv, og vi vidste, at vi havde en hel by og måske endda en hel nation bag os," sagde Brees.
"Jeg har forsøgt, at forestille mig hvordan dette øjeblik ville være i lang tid, og det er endnu bedre end forventet," tilføjede quarterbacken.
Brees skriver sig dermed ind i historien blandt en lang række store Super Bowl-navne, som blandt andre Tom Brady, Peyton Manning, John Elway og Joe Montana.