06-09-09: 13:32 | af: kash
Foto: TV 2
Danske Sander Lylloff under European Poker Tour-turneringen i Barcelona.Den professionelle danske pokerspiller Sander Lylloff, der i øjeblikket er i Barcelona for at spille med ved European Poker Tour, holdt ikke igen, da han lørdag tog et smut i byen med en gruppe venner.
"Vi var i byen i går, og det blev meget sent. Jeg har tabt tre kilo i går, da jeg slet ikke spiste hele dagen. Men jeg er i et overdådigt humør," sagde en storsmilende Sander Lylloff til tv2.dk få minutter inden søndagens første pokerhånd.
På trods af lørdagens strabadser lykkedes det Lylloff at spille sin chipsstak fra 15.000 til over 30.000 i løbet af søndagens første time.
Lylloffs landsmand, Christoffer Egemo, er også klar til start på dag 2, hvor han ligger godt til med en stor bunke spillejetoner.
"Jeg har 82.300 chips, så det er godt. Jeg sidder ved et hårdt bord, men er klar."