U.K.: Otteårig millionær på poker

PokerFoto: Scanpix

Ifølge det engelske website poker-shark.co.uk, så har en otteårig indisk dreng vundet en halv million dollars i en pokerturnering over nettet.

Aashish Nanak er et ungt computergeni, som ifølge den engelske artikel har spillet poker siden han var seks, men nu er kommet i problemer i forhold til præmiepenge, da spiludbyderen mener, at han er for ung til at spille.

Nanak spiller på sin onkels konto, og blev introduceret til computere af sin mor, som gjorde rent på et hotel, hvor der var internetadgang, og derfor placerede ham foran skærmen mens hun var på arbejde.

Tvivl om ægthed
Her udviklede Nanak efter sigende det talent, som nu kan indbringe familien en formue, hvis det viser sig, at de vinder sagen mod spiludbyderen - og historien viser sig at være sand.

Det bliver nemlig ikke oplyst på hvilken pokerside, at det unge geni har spillet, og artiklens rigtighed er derfor genstand for hed debat i diverse pokerfora. På twoplustwo.com står der blandt andet.

"Klog nok til at vinde en pokerturnering, men ikke klog nok til at få pengene. Det tvivler jeg stærkt på. Men cool historie."

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også