15-03-10: 17:17 | opd. 15-03-10: 17:29 | af: anra
Annie Duke skriver autografer efter sin deltagelse i "Ante Up for Africa" før VM 2009.Som optakt til årets VM i poker inviterer arrangørerne 27 af spillets største navne til en turnering om én million dollars med start den 27. juni på Rio All-Suite Hotel and Casino hvor verdensmesterskabet også afholdes.
Pokerfans fra hele verden skal stemme på www.wsop.com fra den 15. marts og frem om hvilke 20 stjerner de helst ser i turneringen, men det er et krav at vedkommende, har vundet et World Series of Poker-armbånd.
Dermed kan Gustav "Gus" Hansen eksempelvis ikke stemmes ind, da han har vundet World Poker Tour-turneringer men aldrig WSOP-turneringer.
Potentielt dansk islæt
Til gengæld skulle der være mulighed for at se Peter Eastgate, Jesper "Kipster" Hougaard, Theo Jørgensen eller måske den tidligere OB-angriber Jan V. Sørensen, hvis de altså bliver stemt ind.
Fem pladser er allerede taget eftersom tidligere års vindere Annie Duke, Mike Matusow og Mike Sexton automatisk kvalificerer sig. Det samme gælder den forsvarende verdensmester Joe Cada og WSOP-Europe-vinderen Barry Shulman.
"Turneringer som 'Tournament of Champions' er med til at hæve pokeren til et niveau, hvor den hører hjemme, og jeg er beæret over at deltage," udtaler Annie Duke yderst politisk korrekt i en pressemeddelelse.
De to resterende pladser tildeles af turneringsarrangørerne.