"Spejlblanke spillere og chefer"

Rasmus "Jungleras" NielsenRasmus 'Jungleras' Nielsen fanget ved European Poker Tour
Foto: TV 2

Den danske pokerprofil Rasmus 'Jungleras' Nielsen er sammen med en gruppe landsmænd ankommet til Cannes, hvor de som et fælles hold skal forsøge at hente gevinster hjem ved Partouche Poker Tour.

'Jungleras' og de øvrige 12 danskere er blevet inviteret til Partouche Poker Tour-finalen af Gus Hansen og Theo Jørgensen, der - mod procenter af eventuelle gevinster - har betalt alle udgifter for spillerne.

Ifølge 'Jungleras' er det et meget blandet deltagerfelt, der venter de håbefulde og kamplystne danskere.

- Feltet hernede bliver en voldsomt blandet fornøjelse med en rigtig god portion spejlblanke spillere og en masse chefer - tager da gerne et bord uden for mange af sidstnævnte, skriver 'Jungleras' i sin blog på tv2.dk

Et stærkt team stiller til start
Det danske hold består, udover 'Jungleras', af Stefan Raffay, Daniel Bodin, Jonas 'Tulkaz' Klausen, Lars Hougaard, Casper Toft, Simon 'Ministerborg' Ravnsbæk, Martin B. Hansen, David Adelskov, Rehne 'Carlos' Pedersen, Jakob Tøstesen, Kenn Secher og Rasmus Vogt. Partouche Poker Tour-finalen spilles fra den 2. til 7. september, og 'Jungleras' blogger for tv2.dk under turneringen.

Du kan følge med i bloggen ved at klikke på linket til højre.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også