03-09-10: 07:28 | af: Kash
Teddy Sheringham slog danske Frederik Brink ud af European Poker Tour-finaleDen danske pokerprofil Frederik Brink Jensen skulle satse stort for at stryge til tops ved torsdagens finalebord på European Poker Tour i Vilamoura.
Danskeren, der havde få chips i forhold til sine modstandere, havde held med aggressivt spil i starten, men hele vejen til sejr kunne det dog ikke række til. En sjetteplads, der kastede over en halv million kroner af sig, blev kulminationen på et par dages arbejde.
Bødlen blev den tidligere fodboldstjerne og Manchester United-angriber, Teddy Sheringham, der med par fem på hånden holdt hjem mod Brinks es-knægt.
United-angriber skudt i sænk
Sheringham blev dog selv senere slået ud på femtepladsen, og i stedet blev det den tyveårige englænder Toby Lewis, der løb med førstepladsen og en præmiesum på 3,5 millioner kr.
- Jeg blev nummer 5. Jeg er ikke tilfreds (...). Det var hårdt, for det er første gang, at jeg spillede et finalebord som dette, sagde Sheringham efter finalen med et glimt i øjet, da et tv-hold fangede ham for en kommentar.