23-11-08: 15:13 | af: Ingrid Mackay
Foto: ScanpixSelv om det er den største sejr, Caroline Wozniacki har vundet i sin karriere, var hun alligevel meget glad for titlen i den danske turnering Nordea Danish Open, som hun vandt søndag eftermiddag.
"Sejren kan ikke sammenlignes med mine tre sejre på WTA Touren, men den er alligevel noget særligt, fordi det er i Danmark," sagde Caroline Wozniacki til TV 2 Sporten efter kampen.
Hun var glad for den opbakning, hun havde fået fra publikum under hele turneringen og ikke mindst i finalen mod svenskeren Sofia Arvidsson.
"Det var åbent i begyndelsen af kampen, men jeg holdt presset, og så kunne hun ikke følge med i længden," sagde Wozniacki og understregede, at hun håber at være tilbage til næste år.