23-06-09: 13:53 | af: Kristian Eshøj Josefsen
Foto: Getty ImagesI første runde af Wimbledon smadrede Serena Williams sin modstander Neuza Silva fra Portugal i to sæt. Men amerikaneren var alligevel ikke tilfreds med sin præstation.
"Jeg burde have spillet meget bedre, især på nogle vigtige bolde", fortæller den dobbelte Wimbledon-mester om kampen og forklarer, hvorfor der kan lure en vis utilfredshed.
"Det er en typisk følelse for mig. Jeg er umættelig. Jeg vil altid have mere," siger Williams, der i anden runde skal udsætte verdens nummer 69, Jarmila Groth fra Australien, for sine stærke server og kraftfulde returneringer.