Henin: Wozniacki imponerer mig

Justin HeninJustin Henin er tilbage i tennis-sporten, og er imponeret af Caroline Wozniacki
Foto: Scanpix

Hun var den ukronede tennisdronning, da hun for 18 måneder siden indstillede karrieren. Nu er hun tilbage, men i mellemtiden er meget sket i international dametennis.

"Der er kommet rigtig mange nye spillere frem. Caroline Wozniacki er en af dem der imponerer mig. Hun er så ung, men spiller allerede så stabilt," lyder de rosende ord fra Justine Henin til tv2.dk i Melbourne.

Belgieren er i pausen fra tennis helt faldet ud af verdensranglisten, og er med i Australien Open på et Wild-Card.

Hård konkurrence
Justine Henin imponerede ved at nå helt til finalen i comebackturneringen i Brisbane. Her måtte den sympatiske belgier strække våben til en anden belgisk comebackdronning, Kim Clijsters.

"Det er fedt både Kim og jeg er tilbage. Men i dag er konkurrencen hårdere end nogensinde. Unge spillere som Wozniakci, Azarenka og Radwanska presser hele tiden på, så det bliver mere end svært at nå tilbage til tops," lyder de ærlige ord fra Henin til tv2.dk

Belgieren har fået en hård lodtrækning i Australien Open. I første runde venter landsmanden Kirsten Flipkens. Vinder Henin den kamp venter verdens nummer fem, russeren Elena Dementieva.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også