Endnu et voldsomt styrt i Vueltaen

14th stage of the Spanish Vuelta cycling tourUheldige Karsten Kroon må efter styrtet have hælp fra flere for at komme op af skrænten igen.
Foto: Scanpix

Flere grimme styrt har præget årets udgave af Vuelta a España, og på 14. etape gik det så ud over Garmin-Cervelo-rytteren Sep Vanmarcke og den tidligere Bjarne Riis rytter Karsten Kroon.

TV-billeder viser de to uheldige ryttere fejlbedømme et venstresving, hvilket resulterede i, at de begge styrtede ud over en barriere godt 60 kilometer fra mål, og forsatte ned af en bevokset skrænt med cyklerne slæbende efter sig.

Kan ikke huske, hvad der skete
Styrtet var så vildt, at de begge måtte have hjælp til at komme op på vejen igen. Sep Vanmarcke kæmpede sig utrolig nok på cyklen og kørte i mål med resten af feltet, mens Karsten Kroon måtte køres på skadestuen med en brækket arm.

Selv husker den hollanske rytter ikke meget af styrtet.

"Brækkede min arm i dag. Havde hukommelsestab. De sidste to uger var væk, men kommer langsomt tilbage. Skræmmende.", skriver han på sin Twitter­profil.

Med styrtet har Karsten Kroon formenligt kørt sit sidste løb i denne sæson for BMC. I den kommende sæson er hollænderen iøvrigt rygtet til Bjarne Riis' Saxo Bank­SunGard.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også